8. april i år passerede vognmand Anders Hald Jensen, Knebel på Djursland, krydset Lystrupvej/Højgårdsvej i Risskov.

Kort efter modtog han med posten en hilsen fra politiet med et bødeforlæg på 2.000 kroner samt en betinget frakendelse af kørekortet i tre år for at køre med en hastighed på 71 km/t, hvor hans højst tilladte fart var 50 km/t.

Fra de 71 km/t er trukket tolerancetærsklen på 3 km/t.

Politiet bygger sin sag på de billeder, der blev taget i ”gerningsøjeblikket.”

Det nævnte kryds er nemlig - som flere andre i byen - omfattet af Aarhus Politis etårige forsøg med automatisk rødtlys og hastighedskontrol.

Forsøget blev indledt 1. marts i år, og Anders Hald Jensen hilste på automatikken godt én måned senere 8. april.

Store problemer

I går på hjemmesiden fortalte Lastbil Magasinet om det svenske politis problemer med automatisk hastighedsmåling.

Af 700 fotos taget på en bestemt vejstrækning ved Växjö var der kun 40, som medførte bødeforlæg.

Kvaliteten af resten var simpelthen for dårlig.

I Aarhus har man haft mindst lige så store problemer. Her har man bare ikke ført statistik over, hvor mange svipsere, der var imellem.

Anders Hald Jensen har det syn på tingene, at når teknikken kan fejle, når det drejer sig om billedkvaliteten, så er det nærliggende at tro, at også selve måleresultatet står til diskussion.

Det vil han nu høre dommerens mening om, når han skal i Retten i Aarhus 20. november.

Hidkaldt flere gange

Olsen Engineering, Roskilde, har leveret måleapparaturet til Aarhus.

Det er produceret i Tyskland.

Siden forsøget begyndte til marts, har datalog Benny Nielsen, Olsen Engineering, været hidkaldt til Aarhus flere gange.

Senest gik datalogen der i uge 34 i slutningen af august. Da var der desuden gået bud til Tyskland efter eksperthjælp fra producenten.

Vicepolitiinspektør Leif Sørensen, Rigspolitiet København, fortæller, at det først var efter den regulering, at tingene kom til at fungere nogenlunde efter hensigten.

Kniber med at skelne

Ud over at lederen af Færdselspolitiet i Aarhus Finn Jensen på et tidspunkt erkendte over for pressen, at billedkvaliteten var så dårlig, at politiet ikke kunne anvende billederne i bødesager, fortæller Leif Sørensen, at der også var et andet problem.

”Det viste sig, at teknikken havde svært ved at skelne mellem større varebiler af bestemte mærker og lastbiler. Det var først bagefter, at man på fotoerne kunne se, at der ikke var tale om lastbiler, men om varebiler,” forklarer vicepolitiinspektøren.

Leif Sørensen fortæller også, at politiet glæder sig over, at den overvejende del af bilister, som ryger i fælderne, gør det, fordi de kører for stærkt.

”Der er ikke mange, som bliver noteret for at køre over for rødt lys. Når det endelig sker, er det som regel lovligt, fordi det er ambulancer, brandbiler eller politibiler med udrykning,” påpeger Leif Sørensen.

Krav skal opfyldes

Ifølge vicepolitiinspektøren var der også til sidst i august mange fotos, som blev kasseret, fordi de ikke levede op til kravene, der sikrer bilisterne en fair behandling.

Betingelserne for, at billederne kan anvendes til udskrivning af bøder, er, at politiet kan genkende personen bag rattet. Desuden skal bilen udefra være genkendelig, og endelig skal det være muligt at aflæse nummerpladen.