23948sdkhjf

Trelde Sande skal sælges

Der er intet hemmelighedskræmmeri ved principbeslutningen om at afhænde Trelde Sande, og vognmand Bjarne Dueholm, Fredericia, har fri adgang til at se regnskaberne, påpeger ordførende direktør Michael Svane, DTL.

Ordførende direktør Michael Svane afviser, at et eventuelt salg af kursusejendommen Trelde Sande ved Fredericia skal behandles på generalforsamlingen i DTL.

”Efter vedtægterne kan Trelde Sande sælges, hvis to tredjedeles flertal af bestyrelsen går ind for det, og i bestyrelsen er der truffet en principbeslutning om at sælge. Den er nu sendt til foreningsformændene, som vi har bedt overveje beslutningen.”

Det forklarer Michael Svane som svar på Bjarne Dueholms læserbrev dags dato på hjemmesiden: ”Hvad sker der med Trelde Sande?”

Urentabel drift

Siden beslutningen har Michael Svane haft flere telefoniske henvendelser.

”Dem, jeg har ført telefonsamtaler med, har haft forståelse for, at tingene ikke kan være anderledes, så der er ingen dramatik i beslutningen. Vi er nødsaget til at tage skridtet, fordi driften ikke er rentabel,” påpeger direktøren.

Han opfordrer også Bjarne Dueholm til at henvende sig direkte til ham, hvis han vil have regnskabet på bordet.

”Det er ikke hemmeligt, og det var det, direktionen fremlagde for bestyrelsen, som på det grundlag traf principbeslutningen om salget,” pointerer Michael Svane.

En styrkelse

Konsekvensen af beslutningen bliver, at samtlige kursaktiviteter flyttes fra Trelde Sande til DTCU i Vejle.

”Det vil give et bedre udbud og blive et fagligt fyrtårn, som vil give brugerne større faglig kompetence,” mener Michael Svane.

Direktøren kan ikke sige, hvornår salget eventuelt vil finde sted, og der er heller ingen købere på banen endnu. I løbet af kort tid forventer Michael Svane at have tilbagemeldingen fra samtlige formænd rundt om i landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078