Blomstereksportører går sammen
Til februar næste år samles en række mindre blomstereksportører i et nyt logistikcenter hos den store blomstereksportør Bøg Madsen i Odense.
Formålet med samlingen er at skabe et slagkraftigt alternativ til en anden stor blomstereksportør, GASA Group.
Indtil videre er samarbejdspartnerne Bøg Madsen, Europlant, Florea, Boeflora og Daniber. De nævnte firmaer satser på forskellige markeder, men vil arbejde sammen om bl.a. transport, containerhåndtering, varemodtagelse, indkøb og administration.
Logistikcentret placeres i tilknytning til Bøg Madsens nuværende faciliteter i Odenses sydvestlige del ved motorvejen.