EU-hvidbog om transport skuffer
Det transportoplæg - hvidbogen - som det belgiske formandskab fremlægge på den kommende weekends uformelle miljø- og transportministermøde, er ifølge DTL skuffende og uden visioner.
DTL mener, at oplægget i høj grad bygger på en ensidig flytning af godstransport fra vej til jernbaner. I et brev til trafikminister Jacob Buksti og miljø- og energiminister Svend Auken karakteriserer DTL oplægget som udtryk for en forældet og kortsigtet tankegang.
DTL mener, at det forudsætter en langt bredere satsning at skabe et effektivt og bæredygtigt transportsystem. Transportaktiviteten skal ses i sammenhæng med aktiviteten i samfundet. Initiativer til at reducere trafikbelastningen skal derfor ses i lyset af, at transport ikke foregår for egen skyld, men fordi der er en efterspørgsel.
I brevet til ministrene slår DTL fast, at man ønsker en aktiv samlet indsats for at effektivisere det samlede transportsystem i Danmark og Europa. Trafikkens uønskede effekter skal begrænses mest muligt, som det også er udtryk i DTL's principprogram for bæredygtig udvikling.