23948sdkhjf

25.000 kølekasser fra Hvam

Et sjældent jubilæum blev i går markeret på Krone-Wabash fabrikken, det tidligere Norfrig.

Ejeren og den øverste chef for den tyske Krone-Wabash koncern, Dr. Bernhard Krone kunne i går aflevere kølekasse nummer 25.000, der er produceret på den traditionsrige fabrik i Hvam ved Kjellerup i Midtjylland.

Modtageren af køletraileren, en 3-akslet Cool Liner med Krone-Wabash chassis, var en mangeårig kunde, LT Rental, der arbejder med operativ leasing af trailere. LT Rental har hovedkvarter i Aabenraa og afdelinger i Tyskland og Polen. Det er det sydtyske transportfirma, Kessler Køletransport, der har leaset traileren. LT Rental køber årligt 600 trailere hos Krone-Wabash, heraf 100 fra den danske fabrik i Hvam.

Ny teknologi

Krone-Wabash overtog Norfrig i foråret 2000. Indtil da havde den danske kølekasse-producent ført en omtumlet tilværelse. Fabrikken blev etableret i 1968 under navnet Frigor Trans. Ti år senere skiftede navnet til Norfrig, og i årenes løb har medarbejderne oplevet adskillige ejere og direktører.

Adm. direktør Per-Åke Sjölander sagde ved jubilæet, at de næste 25.000 køletrailere bliver produceret på væsentligt kortere tid. Og det lader til, at den svenske direktør har noget at have sin udtalelse i, for målet er, at den daglige produktion i løbet af det kommende år skal øges fra 30 til 50 enheder.

Forøgelsen skal primært ske ved indførelse af ny teknologi, en proces man allerede er godt i gang med. Desuden er der ombygninger og nybyggeri i gang på fabrikken i Hvam, altsammen for at effektivisere hele produktionsforløbet.

Der er i alt 208 medarbejdere på Krone-Wabash A/S i Hvam.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062