Risikerer fængsel for at blande godset
Kørte hvede og asbest i samme trailer.
En selvkørende vognmand fra Pennsylvania, USA står til en stor bøde, og muligvis fængsel, for angiveligt at have kørt hvede og asbest i samme trailer. Han blev stoppet i en rutinekontrol.
Chaufføren, Thomas Leiter, fortalte repræsentanter fra såvel politiet som miljøkontrollen, at hveden skulle bruges til dyrefoder. Imidlertid viste det sig, at den mølle, hvor kornet skulle leveres, slet ikke fremstiller hvede til dyrefoder.
Hvis chaufføren undgår fængsel, risikerer han en bøde på op mod 70.000 kroner.