Hvilke og hvor mange varer strømmer der ind over landets grænser? Og i hvor stort omfang svindler danske kørselsrekvirenter ved at benytte billige, østeuropæiske vognmænd til indenrigs- og udenrigskørsel?

Svarene blæser i vinden, for hvis politiet ved en tilfældig grænsekontrol - eller ved en kontrol et andet sted i landet - stopper for eksempel en polsk eller tjekkisk vognmand, så præsenteres myndigheden som regel for en turtilladelse, der ikke er stemplet.

Derfor har myndigheden svært ved at afgøre, hvornår udlændingen har krydset grænsen. Så længe tilladelsen ikke er stemplet, er det nemlig politiets opgave at bevise, at østeuropæerne i et par uger har kørt i pendulfart mellem for eksempel Hamborg og Århus på samme turtilladelse.

Politiet er væk

Inden Schengen aftalens ikrafttræden sad politiet fast på grænsen og tog sig af stemplingen af tilladelserne.

I dag er politiet væk, og det er et helt tilfælde, hvis en tilladelse bliver stemplet.

Problemet gør sig ikke bare gældende ved Padborg/Frøslev overgangene. Det eksisterer også, hvor østeuropæerne krydser grænsen via færgeforbindelserne.

Bilaterale aftaler

Danmark har indgået bilaterale aftaler om turtilladelser med de fleste østeuropæiske lande. Som navnet siger, må de kun benyttes til én enkelt tur til Danmark.

"Der aftales årligt et fast kontingent for antallet af tilladelser. Er der behov og plads til det, kan antallet genforhandles," fortæller fuldmægtig i Færdselsstyrelsen, Susan Pødenphant.

Hun mener, at der kan være et problem med turtilladelserne, fordi grænsepolitiet forsvandt sammen med Schengen aftalen.

"Det er blevet nemmere at snyde, men det er altid muligt for politiet at kontrollere tingene i baglandet," siger Susan Pødenphant.

Stemplet med i lommen

Med den drastiske nedskæring af Færdselspolitiet på mellem 20 og 25 procent inden for de seneste år, beror det så på tilfældighedernes spil, om den østeuropæiske vognmand stoppes. Vinkes han ind til siden, kan han være sikker på, at han må en tur østover til hjemlandet for at hente en ny, stempelfri turtilladelse.

Politiet på vejen står nemlig i dag klar med stempel og underskrift. Det betyder, at det pludselig er vognmanden, der får et problem, hvis han få dage senere stoppes, kørende rundt på samme tilladelse.

Delte meninger

Susan Pødenphant fortæller, at det er lidt uafklaret, hvem der egentlig skal stemple turtilladelserne.

"Men på toldstederne oplever man, at østeuropæerne gerne vil have dem stemplet," fortæller hun.

Det er imidlertid ikke den erfaring, som tolderne i Padborg har.

"Ved Schengens indførelse sagde vi, at vi sagtens kan gøre det. Men det er sjældent, at der er en østeuropæer, som kommer ind og beder om at få stemplet," fortæller funktionschef Henrik Christensen, Toldstedet i

Padborg.

De fleste tunge køretøjer - også dem østfra - fortsætter gerne ad motorvejen videre ind i Danmark.

"Derfor er det også svært at kontrollere, om det eventuelt er deres tredje eller fjerde tur på samme tilladelse," mener funktionschefen.

Hvordan problemet skal løses, er ifølge Henrik Christensen op til politikerne, men det kunne eventuetl ske ved en stempling, når østeuropæerne krydser EU´s ydre grænse.

Intet overblik

"Der er ingen kontrol længere. Det betyder, at vi ingen anelse har om, hvad der flyder ind over grænsen, og det har Danmarks Statistik heller ikke, så det er svært at sige, hvordan det går med markedsandelene," påpeger vicedirektør i DTL, Morten Lindbo.

Han er dog ikke i tvivl om, at trafikken af østeuropæiske vognmænd i Danmark accelererer.

"DTL har faktisk intet overblik over antallet, men vi må nok sige, at det er stigende. Tidligere havde Polen 18.000 tilladelser - i dag er antallet oppe på 24.000," fortæller Morten Lindbo.

Lastbil Magasinet vil i morgen følge op på sagen med kommentarer fra folk i branchen. Vi vil også forsøge at finde ud af, om der er politisk vilje til at få lidt mere styr på tingene.