23948sdkhjf

Mindeord

På familiens vegne har vognmand Bo Christensen sendt følgende mindeord om sin far, vognmand Kurt Christensen, Ikast, der døde forleden:

“Det er os en stor sorg, at vognmand Kurt Kenneth Christensen i en alder af 60 år er sovet ind i sit hjem efter kort tids sygdom.

Kurt var en rigtig Ikast-dreng og var en kendt person i Ikast. Som vognmand var Kurt ofte involveret i mange vidt forskellige opgaver i det midtjyske, gennem sit vognmandsfirma Marius Christensen & Sønner.

Kurt købte i 1969 sammen med to af sine brødre vognmandsfirmaet af deres far Marius Christensen og formåede op gennem firserne/halvfemserne at opbygge et stort vognmandsfirma med 31 biler og 45 medarbejdere. Firmaet holdt i 1998 75 års jubilæum, og samme år påbegyndtes generationsskifte i firmaet, hvor sønnen Bo blev medejer.

Det var planen, at Kurt i forbindelse med sin 60 års fødselsdag i april i år skulle gå på efterløn, for sammen med sin hustru Lisbeth at nyde sit otium.

Kurts store interesse gennem de sidste 25 år var weekendturene med sin dejlige båd, og netop derfor var forventningerne store, idet Kurt i 1999 købte en ny stor båd, som skulle bruges som et flydende sommerhus, når forretningen var overdraget. Sådan skulle det desværre ikke være. I 2001 blev det kun til to ture, men heldigvis blev båden brugt som sommerhus i maj og juni måned, indtil Kurt blev så svækket, at han måtte hjem til Ikast.

Kurt var oprindelig uddannet som elektriker og arbejdede i 1960’erne bl.a. på Lindøværftet og senere som skibselektriker.

Kurt efterlader sin hustru Lisbeth og børnene Allan i Berlin, Bo som driver vognmandsfirmaet og Poul i København, samt børnebørnene Anne, Claus, Chris, Mikkel og Cathrine.

Æret være hans minde.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063