Frede Lunds brev til politimesteren
"Jeg har den 8. juni 2001 henvendt mig til Dem for at få et skriftligt svar på, hvordan vi skal forholde os på grænsen med hensyn til ombytning af prøveskilte.
Jeg havde forventet at få et svar fra Dem, så vi ikke skal enten begå ulovligheder eller køre til Tyskland for at overholde gældende dansk lov.
Nu har vi flere gange været nødt til enten at fragte vores nummerplader via Tyskland retur til Ellund Grænsen, samt køre med de danske plader ind i Tyskland for at skifte til tyske plader.
Jeg fatter ikke, at der ikke kan laves en regel om bytning af nummerplader i Padborg, indtil der er fundet en løsning vedr. brug af nummerpladerne på tværs af landegrænserne inden for EU.
Samtidig synes jeg det er for dårligt, at vi ikke bliver orienteret om, at der kan købes korttids nummerplader på den danske side af grænsen, dette er der øjensynlig mange, der ikke er klar over, da man daglig møder køretøjer på tyske røde numre i Danmark.
Jeg ser frem til et svar fra Dem, og ikke fra en betjent, der ringer for at fortælle, hvor firkantet han synes jeg ser på sagen, som det er sket indtil nu."
Med venlig hilsen
Frede Lund