Nye finansfolk hos Volvo
Jacques Røssel er udnævnt til account manager i Volvo Lastvogne Finans Danmark A/S. Han kom til Volvo i 1999 fra en stilling som erhvervsrådgiver for mindre erhvervskunder i Danske Bank.
Endvidere er Elsebeth Larsen ansat som assistent account manager i Volvo Lastvogne Finans Danmark. Hun kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver i BG Bank.