Kendt vognmand død
Vognmand Knud Nyborg, Farre ved Give er død, 61 år.
Knud Nyborg startede med at drive vognmandsforretning i 1961, og da hans forretning var på sit højeste, havde han 24 biler. Knud Nyborg var kendt i branchen som en fagligt dygtig vognmand, der ofte var først med specielle opbygninger.
Han var desuden kendt som en god kollega, der ikke bød godset ned. »Jeg vil ikke lave forretning på andres bekostning,« sagde han i et interview med Lastbil Magasinet i 1997 i forbindelse med, at forretningen havde problemer.