23948sdkhjf

Rigspolitichefen: Frede Lund skal have svar nu

Rigspolitichefen forventer, at den lokale politimester i Gråsten svarer på Frede Lunds spørgsmål om, hvor lastbilforhandleren skal skifte fra tyske til danske prøveplader, når han har passeret grænsen.

Forleden videresendte Lastbil Magasinet nogle spørgsmål til Rigspolitichefen, omtalt 27. juni i artiklen: ”Lundimex-direktør undrer sig.” Der foreligger nu svar.

Anledningen til vores henvendelse var, at adm. direktør Frede Lund, Lundimex, tilsyneladende ikke kan få politimester Michael Mørup Hansen, Gråsten til skriftligt at svare på, hvor han skal skifte fra tyske til danske prøveplader efter passage af den åbne Frøslev grænse.

Vi spurgte også Rigspolitichefen, om det er kutyme at lokale politimestre ikke reagerer på henvendelser fra borgere.

Chefens forventninger

”Rigspolitichefen går ud fra, at de lokale politimestre svarer på de spørgsmål, der stilles af borgerne. Hvordan reglerne for pladeskiftet i praksis administreres henhører under den lokale politimester, og er der spørgsmål til selve regelsættet vedrørende pladeskilte, skal de rettes til Færdselsstyrelsen.”

Det fortæller politimester Peter Carpentier, Rigspolitiets afdeling D København, som af Rigspolitichefen fik til opgave at besvare Lastbil Magasinets henvendelse.

Det betyder så, at Frede Lund kan forvente at få en skriftlig redegørelse fra Michael Mørup Hansen på sine spørgsmål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063