"Oscar" til Schmitz
Den tyske trailerproducent Schmitz Cargobull fik en "Oscar", da et af fabrikkens produkter blev kåret som "Trailer of the Year" ved dette års "International Motor Show" i Beograd.
Prisen blev givet til en Schmitz kølesættevogn, og i begrundelsen for uddelingen blev traileren fremhævet for dens høje kvalitet.
Ved samme lejlighed blev "Truck of the Year" kåret, og det blev ligesom i Vesteuropa MAN TG-A, der løb med hæderen.
Priserne uddeles hvert år på transportmessen i Beograd af en jury bestående af bl.a. tekniske journalister og repræsentanter fra transportindustrien.