23948sdkhjf

Danmarks bedste chauffører kåret

Ring Djursland dannede i lørdags rammen om finalen i DM i Sikker Kørsel 2001. Det var trettende gang, arrangementet blev afviklet, og det bliver måske også den sidste. Der er nemlig for få, som vil konkurrere om titlerne.

36 chauffører indtog i lørdags Ring Djurslands asfalt ved AMU-Center Djursland til finalen i DM i Sikker Kørsel.

De 36 var fordelt på tre hold med 12 chauffører på hver, som dystede i kategorierne forvogn, vogntog og bus. Sidst på eftermiddagen var de tre vindere klar til at modtage pokaler og hyldest fra kollegerne.

Titlen som Danmarks bedste til at manøvrere en forvogn tilfaldt Martin Strøm, VH Fragt. Han opnåede 10016 point, mens Henrik Mikkelsen - ansat hos Per Damgaard i Padborg, tog titlen i kategorien vogntog med 9813 point. Ole K. Nielsen fra Thinggaard vandt i buskørsel med 9535 point.

Svindende interesse

Formanden for foreningen Sikker Kørsel, Peer Vestergaard Sall beklager, at det ser ud som om DM 2001 blev sidste chance for chaufførerne til at prøve deres færdigheder af i konkurrence med hinanden.

”I august skal foreningen holde et møde, hvor man skal diskutere, om foreningen skal fortsætte, men jeg tror, det er tvivlsomt. Interessen for arrangementet har været vigende de seneste år. I starten var der op mod 400 deltagere i de indledende runder. Nu er vi nede på knap 200,” fortæller formanden.

Med så få deltagere er det svært at få sponsorerne til at putte penge i foreningens kasse.

”Desuden belaster kørslen AMU´s ressourcer og økonomi, og det kan ikke være meningen, når der ikke er større interesse for sagen,” mener Peer Vestergaard Sall.

I næste nummer af Lastbil Magasinet vil der være en større reportage fra arrangementet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078