23948sdkhjf

DM i Sikker Kørsel

Årets finale i Sikker Kørsel finder sted i morgen på Ring Djursland.

Danmarks bedste chauffører stiller i morgen op til finalen i Sikker Kørsel på Ring Djursland.

Det er 11. år i træk, at AMU-Center Djurslands køretekniske afdeling “Ring Djursland” stiller asfalt og glatbaner til rådighed til finalen i DM i Sikker Kørsel for finalisterne fra de indledende runder i hhv. Slagelse, Hvidovre, Frederikshavn og Århus.

Konkurrencen starter kl. 9, og der er gratis adgang for alle interesserede, oplyser arrangørerne. Præmieoverrækkelsen finder sted kl. ca. 15.

Konkurrencen består af praktisk manøvrekørsel på bane. Der dystes i sikker og præcis manøvrering af køretøjet, og banen vil indeholde både bredde- og sideforhindringer, der skal passeres så tæt som muligt, slalomkørsel om kegler, ligesom der vil være kørsel på glat og tør bane.

36 deltagere har kvalificeret sig i de fire indledende runder, og der skal findes en danmarksmester indenfor kategorierne forvogn, vogntog og bus.

Yyderligere oplysninger vedr. arrangementet kan fås ved henvendelse til baneleder Claus Schøler på telefon 87 74 88 10.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078