Jubilæum hos Skifter Lastbil
Lagerchef Jørn Petersen, Rødekro kan i dag fejre 25 års jubilæum hos den sønderjyske lastbilforhandler Skifter Lastbil A/S.
Han begyndte i firmaet som reservedelsekspedient på Lundsbjerg i Aabenraa. Da Skifter åbnede en afdeling i Padborg, var Jørn Petersen med fra starten som lagerchef.
Også inden dagens jubilar blev ansat hos Skifter for 25 år siden, havde han beskæftiget sig med Volvo. Det var hos Aabenraa Automobilhandel A/S, hvor han startede som elev i 1966.
Der er reception i dag hos Skifter Lastbil A/S i Padborg fra kl. 13 til 16.