23948sdkhjf

Kontrol med færre fejl

Ved en storvognskontrol på brovægten ved E 45 nær Ellidshøj i løbet af tirsdag og onsdag blev der stoppet 273 køretøjer og skrevet 101 rapporter med over 120 forseelser.

”Det var lidt pænere end normalt. Vi plejer cirka at skrive rapporter på hver anden, vi stopper. Så denne gang var der flere uden fejl,” forklarer politikommissær Finn Iversen, Rigspolitiets Færdselsafdeling Aalborg.

Betjente fra Færdselspolitiets afdelinger i Aalborg, Randers og Centralafdelingen i København deltog i lastbilkontrollen.

Finn Iversen påpeger, at betjentene ikke benyttede plukkemetoden for at kontrollere gamle kendinge. Der blev nemlig vinket køretøjer ind, til pladsen på vægten var fuld, og når et hold så var ekspederet, stoppede politiet det næste.

Køre-hviletidsovertrædelser, overlæs/akseltryk og dimensionsfejl talte også denne gang godt op i statistikken. Det betød samtidig, at der blev udstedt mange køreforbud.

”Køretøjerne får altså også forbud mod at køre, hvis de ikke er skubbet ordentligt sammen. Det er bare sløseri, når det ikke bliver gjort, inden man kører ud,” mener kommissæren.

Kontrollen i tal

De 120 noterede forseelser fordeler sig på følgende vis ifølge den samlede statistik:

Bremsefejl (1): 1 sættevogn.

Tekniske mangler i øvrigt (2): 2 sættevogne.

Dimensioner (19): 2 lastbiler, 8 sættevogne og 9 vogntog.

Overlæs/akseltryk (16): 10 lastbiler, 1 påhængsvogn, 4 sættevogne og 1 vogntog.

Attester ikke medbragt (2): 2 lastbiler.

Kørekort ikke erhvervet (1): 1 lastbil.

Køre-/hviletid (26): 26 lastbiler.

Fejl ved kontrolapparat (8): 8 lastbiler.

Hastighedsovertrædelse (1): 1 lastbil.

Andet/også objektivt ansvar (44): 25 lastbiler, 1 påhængsvogn, 6 sættevogne og 12 vogntog.

Køreforbud (36): 17 lastbiler, 7 sættevogne og 12 vogntog.

Læs også artiklen "Stoppede bistandsklient på gale veje."

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141