Dieselhuset udvider direktionen
Eftermarkedschef Karsten Pagh er netop indtrådt i direktionen, der herefter består af ejeren, adm. direktør Gunnar Frost og Karsten Pagh.
Karsten Pagh, der netop er fyldt 50 år, har arbejdet hos Dieselhuset A/S i mange år, først på lageret, herefter som lagerforvalter, lagerchef, eftermarkedschef og nu meddirektør. Udvidelsen sker for at styrke virksomhedens handlekraft.
Dieselhuset A/S driver Scania forretninger i Silkeborg, Horsens, Herning og Vejle. Desuden drives Motorgården (chassisopretning) i Silkeborg, DAB Buscenter i Silkeborg og EFFER krancenter i Silkeborg.
Virksomheden beskæftiger i alt 210 medarbejdere.