”Da det tyske politi arresterede mig og bare tog mit kørekort uden at stille mig for en dommer, følte jeg mig trådt på, så da jeg kom hjem til Danmark, henvendte jeg mig i min fagforening for at få hjælp. Det afviste formanden Kurt Friedrichsen. Derfor flyttede jeg til Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, som har hjulpet mig meget, og det er jeg taknemmelig for,” siger Finn Meisler.

Inden uheldet, der er beskrevet i artiklen "Dansk chauffør fik køreforbud ophævet", var han medlem af Chaufførernes Fagforening i Esbjerg i ti år – også selv om han har boet i Portugal de seneste 16 år frem til april i år.

”Jeg meldte mig ind i Esbjerg, fordi jeg synes det er min pligt at være medlem af en fagforening af hensyn til mine kolleger. Jeg er til gengæld ikke medlem af a-kassen,” siger Finn Meisler.

Da chaufføren henvendte sig i fagforeningen i Esbjerg, fik han den besked, at afdelingen ikke kunne hjælpe ham, fordi han kørte for en udenlandsk vognmand.

Medlem – hvem?

”Jeg spørger Kurt Friedrichsen, om det er vognmanden eller chaufføren, der er medlem, og forklarer ham, at det er mig, der betaler til SiD, fordi det er mig, der kører lastbil,” pointerer Finn Meisler.

Det ændrer dog ikke ved afvisningen i Esbjerg, som så får Finn Meisler til at henvende sig i Chaufførernes Fagforening i Aabenraa. Her mener man, at han har en god sag, og at han har fået en urimelig behandling. Derfor fik Finn Meisler assistance af afdelingens tyske advokat.

Ubehøvlet behandling

Fortumlet og ør i hovedet sad Finn Meisler stadig på førersædet, da politiet 13. september 2000 efter en times ventetid når frem til ulykkesstedet. Det første den ene betjent fastslår er, at den danske chauffør har sovet. Det nægter han.

”Så fik jeg besked på at sætte mig hen i politibilen, hvor jeg sad længe med knæene under næsen, fordi forsæderne er skubbet langt tilbage. Da jeg ville gå en tur for at kigge på sporene i rabatten, fik jeg besked på, at jeg bare kunne blive siddende, fordi jeg var til fare for trafikken,” forklarer Finn Meisler.

Efter at have tilbragt en times tid på bagsædet i politibilen, kommer de to betjente endelig.

”Den ene spørger så, om jeg har tyske penge eller et visakort. Jeg har 20 D-mark, men der er penge på kortet, så jeg spørger, hvor meget det drejer sig om. Jeg skal deponere 2000 D-mark. Jeg spørger, hvad det er for. Det er til erstatning af skiltet og oprydning efter olien fra den lækkede tank,” siger Finn Meisler.

Et forsikringsspørgsmål

”Jeg forklarer, at det da må være vognmandens forsikring, som skal betale for det, men får at vide, at jeg bare skal betale her og nu. Da jeg spørger, hvem der siger det, får jeg det svar, at det gør han, og det er han i sin gode ret til. Jeg kan jo bare få pengene af vognmanden, som betjenten siger,” fortæller Finn Meisler.

Chaufføren nægter at betale pengene. Så arresteres han og køres til stationen, hvor han får lov til at sidde noget fortumlet efter uheldet i flere timer.

Imens har betjentene travlt med at hente morgenbrød til kaffen. Der er dog ingen, der byder Finn Meisler på vådt eller tørt, men da han beder om det, får han dog en kop kaffe.

Ikke særlig venlig

Da den ene betjent har udfærdiget rapporten, henvender han sig til Finn Meisler og siger: ”Du vil vel ikke skrive under.”

Og det får betjenten helt ret i. Finn Meisler kan nemlig ikke forstå sproget godt nok til, at han kan læse, hvad der står. Desuden føler han sig så dårligt behandlet, at han mener, han har brug for hjælp til at finde ud af, hvor han står. Endelig undrer det ham, at der ikke længere er nogen, som nævner, at han skal aflevere de 2000 D-mark.

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal arresteres, og hvorfor jeg så ikke skal stilles for en dommer. Men det ender med, at jeg skal aflevere mit kørekort, som kommer retur efter tre uger med et tidsubestemt køreforbud i Tyskland,” forklarer Finn Meisler.

Intet arbejde

Finn Meisler påpeger også, at sammen med køreforbuddet var han færdig som beifahrer i eksportbranchen, fordi det er de færreste, der kan bruge en mand, som ikke kan køre gennem Tyskland.

For chaufføren og hans portugisiske hustru betød det over et halvt år uden indtjening, indtil de flyttede til Danmark først på året, og han fik job som buschauffør.

”Vores økonomi er i ruiner. Vi har klaret os med banklån og ved hjælp af velvilje fra familien. Hele vort liv blev lavet om på grund af en betjents krakileri. Nu er vi så flyttet til Danmark. Det betyder så, at vi kan se mere til familien her i landet, så det er held i uheld, men jeg føler mig virkeligt trådt på,” pointerer Finn Meisler.

Lastbil Magasinet vil i dag forsøge at få en kommentar til, hvorfor Chaufførernes Fagforening ikke ville hjælpe deres medlem samt fra Finn Meislers tyske advokat Ulrikke Berner.

Læs også artiklen "Dansk chauffør fik køreforbud ophævet"