23948sdkhjf

Ulovlig vognmand er stoppet hos A Post

Karrebæksminde-vognmanden Ulla Pedersens opførsel falder ikke i tråd med kravene. Derfor er samarbejdet stoppet med A Post. Adm. direktør Torben Persson kan ikke acceptere forholdene i firmaet.

”Den pågældende vognmand kører ikke længere for A Post. Vi forlanger, at vore leverandører opfører sig pænt og ordentligt,” fortæller adm. direktør Torben Persson.

”Pågældende vognmand" er Ulla Pedersen, Karrebæksminde. Firmaets meritter er omtalt i en anden artikel på hjemmesiden i dag ”Det trækker ud med ministersvar.”

”Vi henstiller til vognmændene, at de er redelige og overholder de aftaler, de måtte have,” siger direktøren.

A Post forlanger ikke, at de enkelte vognmænd tegner overenskomst med fagforeningen, men aflønningen til firmaernes chauffører skal alligevel følge reglerne.

Ufrivillig reklame

Påskelørdag fik A Post ufrivillig reklame. Det skete i en annonce, som SiD Næstved indrykkede i Ekstra Bladet vedrørende vognmand Ulla Pedersen:

”Firmaet betaler ikke pensionsopsparing. Firmaet har ingen personalepolitik. Firmaet kører for A Post. Vor afdeling kører p.t. retssag på grund af manglende løn- og feriepengetilgodehavende og manglende ansættelseskontrakter. For jeres egen skyld – hold jer væk,” hed det i annoncen.

Godt modtaget

Vognmandens kørsel for A Post var ikke nævnt for at skade firmaet, men kun som en oplysning til omverdenen, forklarer faglig sekretær Lennard Nielsen, SiD Næstved, og annoncen blev vel modtaget af både arbejdsgiver- og arbejdstagerside – også selv om det var en utraditionel måde at gøre opmærksom på ulovligheder på.

Da A Post blev opmærksom på forholdene i Karrebæksminde, tog virksomheden resolut konsekvensen af tingene: ”Vi kan selvfølgelig ikke bære, at vore leverandører ikke lever op til regelsættene,” siger Torben Persson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062