23948sdkhjf

Vognmænd ser negativt på fremtiden

400 af DTL’s medlemmer har givet deres bud på udviklingen i det næste halve år i en konjunktur-analyse. Det er ikke munter læsning.

Virksomhederne er blevet bedt om deres vurdering af udviklingen i omsætning, beskæftigelse, økonomisk resultat, priser, investeringer og kapacitetsudnyttelse i det forløbne halvår (4. kvartal 2000 – 1. kvartal 2001) i forhold til samme periode året før. De er desuden blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det kommende halvår, 2. og 3. kvartal 2001 i forhold til samme periode året før.

Udviklingen i det økonomiske resultat i det seneste halvår i forhold til året før har været overvejende negativ. 47% har svaret negativt og 22% har svaret positivt.

Faldende priser

Udviklingen i både omsætning og beskæftigelse har været overvejende positiv, men blandt andet på grund af faldende eller ingen prisstigninger kombineret med øgede dieselpriser er det økonomiske resultat alligevel blevet forværret. Både investeringsniveauet og kapacitetsudnyttelsen har haft en svag positiv udvikling.

For det kommende halvår er der overvejende positive forventninger til især omsætning, beskæftigelse og kapacitetsudnyttelse. Der er en svag optimisme til udviklingen i det økonomiske resultat, mens der er en svag pessimisme til udviklingen i priser og investeringer.

Manglende stigninger i transportprisen eller ligefrem faldende transportpriser synes dermed fortsat at være at være et helt centralt problem for vognmandserhvervet.

DTLs medlemsvirksomheder har en meget negativ vurdering af erhvervsklimaet. Hele 60% mener klimaet er dårligt, og kun 5% finder det godt. Hele 74% mener oven i købet, at klimaet er blevet dårligere i det seneste år.

De store er positive

Det er markant, at de større virksomheder i størst omfang har oplevet vækst i omsætning i det seneste halvår og samtidig et ringere økonomisk resultat.

De mindste virksomheder (1-9 beskæftigede) har oplevet fald i investeringer.

De mindre virksomheder (1-9 og 10-25 beskæftigede) har - i modsætning til de øvrige virksomheder - oplevet omtrent uændret eller et lille fald i beskæftigelse og kapacitetsudnyttelse.

For det kommende halvår har de største virksomheder med mindst 100 beskæftigede meget positive forventninger til omsætning, beskæftigelse, kapacitetsudnyttelse og i nogen grad også til økonomisk resultat og priser.

I kontrast hertil har de næststørste virksomheder (51-100 beskæftigede) forventninger om uændret omsætning, beskæftigelse og kapacitetsudnyttelse og forventninger om fald i priser og økonomisk resultat.

Renovation er godt

Der er stor forskel på udviklingen inden for forskellige transporttyper. Firmaer, der beskæftiger sig med renovation og slamsugning, har som de eneste oplevet en positiv udvikling i både omsætning, økonomisk resultat og priser.

Speditionsvirksomhed har oplevet en lille forværring i det økonomiske resultat, mens alle øvrige – især stykgodstransport og kørsel med landbrugsprodukter (foder, gødning, roer, korn mv.) – har oplevet markant tilbagegang i det økonomiske resultat.

I det kommende halvår forventes der især fremgang i det økonomiske resultat inden for temperaturregulerede transporter, distribution, spedition og renovation/slamsugning.

Der ventes tilbagegang i det økonomiske resultat inden for tankvognskørsel, kørsel med landsbrugsprodukter (foder, gødning, roer, korn mv.), entreprenørkørsel, containerkørsel og specialtransporter/sværgods.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064