23948sdkhjf

DLU salg lige på trapperne

Bobestyrer, advokat Niels Skovgård Larsen, Århus, forventer, at en aftale er på plads inden 1. maj. Han vil dog ikke røbe køberens navn.

Advokat Niels Skovgård Larsen, Århus, regner med, at salget af DLU falder på plads i løbet af få dage, så overtagelsen kan finde sted 1 maj.

Hvem køberen er, vil bobestyreren fra Århus ikke fortælle, og heller ikke i hvilket prisleje forretningen befinder sig.

Først når de sidste kreditorer har sagt god for handelen, og den er endelig på plads, vil Niels Skovgård Larsen røbe tingene.

Som tidligere nævnt, vil køberen både overtage bygningerne i Thorning og de godt 400 køretøjer.

Frist til 21. maj

Betalingsstandsningen i DLU blev på kreditormødet i Kjellerup 12. marts forlænget frem til 21. maj. Samme dag er der i øvrigt aftalt nyt kreditormøde, men advokaten forventer altså ikke, at det bliver aktuelt.

På mødet 12. marts gav Niels Skovgård Larsen udtryk for, at nummer ét for ham vil være et samlet salg inklusive alle bilerne. Han frygter nemlig, at hvis køretøjerne sælges enkeltvis, så vil det splitte markedet ad i lang tid. Nu ser det så ud til, at hans ønske opfyldes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063