23948sdkhjf

Ministeren svarer eksportchauffører

12. marts sendte Eksportchaufførernes Landsklub et åbent brev til Jacob Buksti, hvor klubben slog til lyd for, at det er bedre at bekæmpe kriminaliteten frem for at sætte aldrig så mange gasalarmer i bilerne, som efter chaufførernes mening nemt kan blive en sovepude. Nu er der kommet svar

På Lastbil Magasinet hjemmeside 21. marts i artiklen ”Åbent brev til trafikministeren” gengav vi den henvendelse, som Eksportchaufførernes Landsklub ved formand Carsten Paulin rettede til ministeren om problematikken om gasalarmer kontra kriminalitetsbekæmpelse.

Eksportchaufførerne ser hellere, at EU gør fælles front og sætter ind mod forbryderne for at forhindre, at overfaldene overhovedet bliver en realitet.

Nu har ministeren svarer på henvendelsen. Vi bringer svaret herunder:

Kære Carsten Paulin

»Tak for dit brev af 12. marts 2001 vedrørende overfald på danske eksportchauffører i udlandet.

Som du selv nævner, er det helt uacceptabelt, at eksportchauffører arbejder under forhold, som indebærer risiko for liv og helbred.

Jeg er meget opmærksom på problemstillingerne omkring eksportchaufførernes arbejdsmiljø og er enig med dig i, at der bør tages fat på problemerne ved roden i form af en effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

I dit brev opfordrer du mig til, at der sættes en proces i gang med henblik på at forhindre overfaldene. Det glæder mig derfor at fortælle dig, at en sådan proces allerede er blevet iværksat.

Arbejdsministeren havde 7. marts 2001 et møde med deltagelse af Dansk transport og Logistik og SiD vedrørende problemerne med overfald på eksportchauffører. Jeg var endvidere tilstede ved mødet.

På mødet blev det besluttet at nedsætte et udvalg i Arbejdsministeriets regi med repræsentanter fra relevante myndigheder og brancheorganisationer.

Udvalget skal indledningsvis afdække omfanget af overfald og på baggrund heraf fremkomme med forslag til løsninger.«

Med venlig hilsen

Jacob Buksti

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047