23948sdkhjf

Meldgård overtager kendt fynsk vognmand

A/S Johs. Pedersens Eftf. i Indslev på Vestfyn er blevet opkøbt af Meldgaard Gruppen.

Det er en af Fyns kendte vognmandsforretninger, som Meldgaard Gruppen med hovedsæde i Aabenraa har købt. Årsagen til forretningsoverdragelsen er, at vognmand Villy Pedersen, der er 58 år, har ønsket et generationsskifte. Den fynske virksomhed er veldrevet og kører med sorte tal.

A/S Johs. Pedersens Eftf. har 30 medarbejdere og 19 trækkende enheder. Kørslen omfatter bl.a. container- og entreprenørkørsel samt dagrenovation og transport af erhvervsaffald. Desuden udfører Johs. Pedersens Eftf. asfaltkørsel for Tarco A/S på Fyn, ligesom Meldgaard gør i Sønderjylland.

A/S J.P. Holding Indslev, der hidtil har ejet den fynske vognmandsforretning, vil fortsat eje bygningerne på Vestfyn, som bliver lejet ud til Meldgaard Gruppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063