23948sdkhjf

50.000 til transportmesse

49.683 besøgende lagde vejen forbi Messecenter Herning for at opleve Transport 2001 i dagene 21. til 25. marts.

Det samlede besøgstal er knap 2.000 højere end ved den forrige transportmesse for to år siden. Til gengæld er dette års tal nået ved hjælp af en ekstra besøgsdag, idet den traditionelle pressedag onsdag i år var åben for publikum, hvilket 3.297 benyttede sig af. Trækker man dette tal ud af det samlede besøgstal, adskiller tilskuertallet sig ikke meget fra 1999, hvor 47.902 personer besøgte transportmessen i Herning.

Tilskuerne ved dette års messe fordelte sig med 3.297 onsdag, 5.419 torsdag, 6.364 fredag, 24.698 lørdag og 9.905 søndag.

Mange udstillere, som Lastbil Magasinet talte med, gav udtryk for, at der ikke er behov for en ekstra messedag onsdag. Det er traditionelt den dag, som mange udstillere bruger til den sidste finpudsning af standen. Den mulighed havde de ikke i år, hvor alt skulle være klappet og klart onsdag morgen. Hvorvidt onsdagen ved atter gøres til en ren pressedag i 2003, er endnu uvist.

”Nu skal vi først have evalueringsskemaerne retur fra udstillerne. Vi lægger meget vægt på deres tilbagemeldinger, ” understreger Peter Andersen fra Messecenter Hernings informationsafdeling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063