23948sdkhjf

Spar penge på chaufførens telefonregning

Nyt firma yder rådgivning omkring mobil kommunikation.

Klaus Kjær Klinggaard startede sit nye firma, Klingtech i Aabenraa for blot tre uger siden. Nu står han på LH Comlogs stand på Transport 2001 og tilbyder forskellige former for løsninger inden for mobilkommunikation.

”Jeg kender transportbranchen ganske godt efter at have arbejdet syv år hos Padborg Elektro,heraf fem år som værkfører,” fortæller Klaus Kjær Klinggaard.

Han har fået forhandlingen af produkterne fra det svenske firma Possio AB. Det drejer sig bl.a. om ”det mobile kontor”, Possio PM70 – GSM telefon, fax og SMS printer i ét.

”Jeg har solgt anlægget til en større vognmand i Sønderjylland, som dermed har fået den enkelte chaufførs telefonregning ned på max. 150 kr. pr. måned. Besparelsen fremkommer dels ved, at vi har lagt spærrer ind, så der kun kan ringes til bestemte numre, dels ved at der i langt højere grad benyttes SMS-beskeder, som ikke er pålagt roaming-afgift,” siger Klaus Kjær Klinggaard.

Satellitanlæg

Udover at forhandle Possios produkter fungerer Klaus Kjær Klinggaard også som konsulent for LH Comlogs i Åbybro. I den forbindelse har han netop leveret 28 satellitanlæg til Dansk Transport Kompagni. Der er tale om et mindre anlæg, Axis 100. Med anlægget kan vognmanden til enhver tid se præcis, hvor hans biler er, ligesom systemet fungerer som tyverisikring, idet der er en alarmknap tilsluttet. Derimod er der ikke mulighed for tovejs-kommunikation til og fra bilen med Axis 100.

”Vognmanden kan efter hver tur trække en nøjagtig kørselsrapport ud fra systemet. Den kan han så sammenligne med chaufførens egen kørselsrapport og dermed kontrollere, om der er uoverensstemmelser,” siger Klaus Kjær Klinggaard.

Et Axis 100 anlæg koster 10.000 kr. pr. bil. Hertil kommer en softwarepakke til kontoret, som koster 40.000 kr.

”Begge dele kan leases. I tilfældet med de 28 anlæg bliver leasingudgiften 350 kr. i alt for både anlæg og software,” oplyser Klaus Kjær Klinggaard, der også tilbyder en løsning til den mindre vognmand med et par biler. Det drejer sig om en internetløsning. Man tilkobler sig på vfleet.com, og via et password til 100 kr. om måneden er det bl.a. muligt at se, hvor ens biler befinder sig, og hvor mange kilometer, de har kørt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062