23948sdkhjf

Reorganisering hos DaimlerChrysler

DaimlerChrysler's fabrik i Gaggenau bliver Group Competence Centre. Samtidig flyttes produktionen af Unimog.

DaimlerChrysler vil gradvist udvikle fabrikken i Gaggenau til Group Competence Centre for manuelle og automatiske transmissioner. Samtidig flyttes produktionen af Unimog til lastbilfabrikken i Wörth.

90% af Gaggenau-fabrikkens medarbejdere er allerede beskæftigede med komponentproduktion. Specialiseringen inden for transmissions-komponenter vil bidrage til at sikre aktivititeterne langt ud i fremtiden. Etableringen af fabrikken som Competence Centre vil omfatte investeringer i størrelsesordenen 250 millioner Euro frem til udgangen af 2007.

Inden for rammerne af den verdensomspændende reorganisering af transmissions-produkterne, vil en af de største aktiviteter på fabrikken i Gaggenau være at supplere DaimlerChrysler Group med transmissionskomponenter til lette og svære erhvervskøretøjer.

Gaggenau produktpaletten vil midt i perioden blive udvidet til at omfatte transmissionskomponenter fra personbiler til lette erhvervskørtøretøjer.

Flyttes i 2002

Bygningerne og kapaciteten, der er krævet for at opnå dette, vil blive skabt ved blandt andet at flytte Unimog aktiviteterne til lastbilfabrikken i Wörth.

Medarbejderne, ca. 700, vil fortsætte med at arbejde i henhold til en restruktureret version af den "Unimog forretningsmodel" der er praktiseret indtil nu. Koncernledelsen og medarbejdernes samarbejdsudvalg har i fælleskab etableret nogle rammer, der sikrer, at medarbejdere inden for Unimog forretningsområdet i videst muligt omfang vil blive genplaceret på fabrikken i Wörth.

Flytningen af Unimog produktionen, tilknyttede arbejdsområder og udviklingsafdelingen er planlagt til at finde sted i midten af 2002. Marketing og salgsmæssige aktiviteter følger i begyndelsen af 2003.

DaimlerChrysler's fabrik i Wörth blev etableret i midten af 1960'erne med henblik på montage af køretøjer og har siden udviklet sig til en af de mest effektive lastbilfabrikker i Europa. De eksisterende 8.600 medarbejdere samlede ca. 87.000 Mercedes-Benz Atego og Actros lastbiler i 2000.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078