15.000 kroner pr. måned. Det er fra i dag mindstebetalingen til en ansvarlig leder i en vognmandsvirksomhed, og beløbet skal gælde for alle nye ansøgere og ved fornyelser.

Det vedtog Vejtransportrådet i går på det møde, hvor rådet kiggede på en lang række sager, som blandt andet Lastbil Magasinet har rejst.

”Det var nogle interessante problemstillinger, og som vi ser det, er det spørgsmålet om den ansvarlige leders ansvarlighed - eller stråmandsvirksomhed, som kendetegner en stor del af sagerne. Vognmanden har tidligere haft en årsaftale om 60.000 kroner eller 5.000 kroner pr. måned til den ansvarlige leder. Det beløb er tiden løbet fra, så derfor skal nye ansøgere have 15.000 kroner pr. måned. Så forventer vi, at den ansvarlige leder kommer til at arbejde og ikke bare stiller sig til rådighed,” fortæller formanden for rådet, afdelingsleder Kurt Lykstoft Larsen, Trafikministeriet.

Rådet gav samtidig Færdselsstyrelsen opbakning til at tage fat i sager af den her karakter.

Bevisets stilling

Tidligere var det vognmanden – eller den ansvarlige leder, der skulle stille med beviset for, at han nu også var leder af gavn og ikke kun af navn.

I dag er det omvendt, og det kan være svært, mener Vejtransportrådets formand.

Kurt Lykstoft Larsen giver følgende eksempel: Vedkommende ansvarlige leder sidder i et selskab samtidig med, at han ejer 51 procent af virksomheden via et andet selskab, hvor han også er ansvarlig.

”Det sidste selskab kører fuldstændigt lydefrit. Hvis han så ikke viser sig i det første selskab, men kun er ansvarlig af navn, altså stråmand, så står han i givet fald til en bøde, hvis der kan føres bevis for det. Men der skal mange informationer til for at løfte bevisbyrden,” forklarer Kurt Lykstoft Larsen.

Flere prøvesager?

Til gengæld har myndighederne så mulighed for at anlægge prøvesager ved domstolene, og da rådet i går tog en principiel drøftelse af tingene, var der ifølge rådsformanden enighed om opbakning til aktiviteterne i Færdselsstyrelsen med at rydde op, hvor der er tale om, at den ansvarlige leder er af strå.

”Rådet står bag prøvesagerne, hvis der ikke er tale om fuldstændige vildskud, men gentagne og grove overtrædelser,” pointerer Kurt Lykstoft Larsen.

Han påpeger desuden, at det er Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse i sager, og den kan ikke indbringes for rådet, men Vejtransportrådet kan få en generel orientering om måden, som styrelsen afgør tingene på.

Har kigget på Simonsen

Kurt Lykstoft Larsen har personligt haft fornøjelsen af at gennemgå sagen om Simonsen Transport A/S, Holstebro.

Han betegner den som hørende til i fænomenernes verden.

”Hvis man dengang havde den viden, som man har i dag, er der ikke skygge af tvivl om udfaldet. Den revisorpåtegning burde ved Gud have givet anledning til, at lanternen lyste lidt kraftigere, og jeg mener rødt. Det kan Færdselsstyrelsen kun sige ja til,” fortæller han.

Til gengæld mener Kurt Lykstoft Larsen, at omverdenen skal være opmærksom på, at branchen er trængt, så man ikke skal være blind for, at der bliver anmeldt forhold af bar brødnid, som så senere viser sig ikke at være ulovlige.

”Det, vi skal gå efter, er systematiske plattenslagere, stråmænd, personer med gæld til det offentlige, og folk, der ikke overholder overenskomsten. Dem skal vi fortsat kæmpe for at få fjernet, men det er dybest set styrelsen, som skal gøre det, bakket op af rådet,” mener formanden.

Kun generelt

Kurt Lykstoft Larsen skal holde sig inden for spillereglerne, når det kommer til at sætte navn på kunderne i Færdselsstyrelsen butik, men med hensyn til at køre godskørsel i firmabiler - og i en lang periode uden tilladelser (Drejergård, Horsens, red.) har han følgende kommentar:

”Sager, der kører ved domstolene, bliver afregnet, hvis bevisets stilling er godt. Hverken rådet eller styrelsen kan trisse ud og klippe plader. Det er det stedlige politi, som skal gøre det.”

Opsummering

”Det er ikke viljen, der mangler. Vi har et godt transporterhverv, og vi skal sikre, at det har gode betingelsen. Det er et liberalt erhverv. Så vi skal heller ikke umuliggøre at komme ind i branchen. Derfor kan en mand, som er gået konkurs. også starte op igen efter et par års karenstid, hvis han har mod på det,” siger Kurt Lyhstoft Larsen.

Han påpeger, at rådet og styrelsen i forhold til ulovligheder i vognmandsbranchen har lovgivningen at forholde sig til, mens DTL/erhvervet har de etiske normer, som branchen selv kan højne overliggerhøjden for, hvad man vil tolerere.

Til våbnene

Medlem af Vejtransportrådet og ordførende direktør i DTL Michael Svane fortæller, at der på mødet i går firkantet sagt kom denne opfordring til styrelsen:

”Gå nu i krig med de våben i arsenalet, som godskørselsloven stiller til rådighed og brug dem i fuld udstrækning,” siger han.

Direktøren mener desuden, at det skærpede vederlagskrav vil gøre det mindre attraktivt at stille op som ansvarlig leder af navn.

”Men det bliver stadigvæk en øvelse i forhold til politimyndighederne at få dem til at tage sig af de anmeldelser, de får. Det er mit indtryk, at der sker for lidt hos de lokale politimestre,” mener Michael Svane.