23948sdkhjf

Ny chefsælger hos Mercedes

Michael Irgens, 44 er tiltrådt som chef for salget af Mercedes-Benz lastbiler i Danmark og Sverige.

Michael Irgens har en solid baggrund i lastvognsbranchen. Han er udlært som mekaniker hos Scanva Diesel i Ishøj i slutningen af 70'erne, hvorefter han blev sælger i samme virksomhed.

Senere blev han sælger hos bl.a. HMF/Dapa i Roskilde og Volvo i Tåstrup.

I 1991 blev Michael Irgens salgschef hos Mercedes-Benz i København og tre år senere direktør samme sted. Et par år senere blev han chef for DaimlerChrysler AB i Sverige.

Med udnævnelsen af Michael Irgens til chef for lastvognssalget i såvel Danmark og Sverige signalerer DaimlerChrysler, at man er parat til en ny satsning i Skandinavien, hvor salget ikke har været for godt i de seneste par år.

I Danmark er salget af Mercedes-Benz lastbiler således faldet til omkring 11 procent af det totale marked, hvilket placerer den tyske gigant på en fjerdeplads efter Volvo, Scania og MAN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063