Chauffør dømt efter ulykke
Lastbilhauffør overholdt ikke sin ubetingede vigepligt. Nu mister han kørekortet betinget.
Manglende overholdelse af den ubetingede vigepligt har ved Retten i Ribe kostet en lastbilchauffør en betinget frakendelse af kørekortet.
Overtrædelsen, der foregik på hovedvejen syd for Ribe, medførte, at lastbilen påkørte en skoleelev, der bl.a. fik knoglebrud og brud på skinnebenet.
Chaufføren kom kørende på Øster Vedstedvej og ud på hovedvejen uden at respektere den ubetingede vigepligt. På cykelstien langs hovedvejen kom en skoleelev cyklende på vej mod Ribe, og hun ramte ind i siden på lastvognen, der var ved at køre frem på hovedvejen.
Udover den betingede frakendelse af kørekortet, fik chaufføren en bøde på 1500 kroner.