23948sdkhjf

Egenkapitalen er væk i DLU

Bobestyreren forventer et hurtigt salg. Gode muligheder for at bevare beskæftigelsen.

Egenkapitalen er væk i Dansk Lastbiludlejning A/S, der gik i betalingsstandsning onsdag i sidste uge. Samtidig er to ud af tre bestyrelsesmedlemmer udtrådt. Det drejer sig om formanden Eskild Lyngholm, der allerede trådte tilbage kort før jul, og Helge Wennike, der forlod bestyrelsen samme dag som firmaet gik i betalingsstandsning.

Firmaet har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september. Det betyder, at regnskabet senest skal afleveres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med udgangen af marts i år. Og senest i dag, den 28. februar, skal der holdes generalforsamling i selskabet. Bobestyrer, advokat Niels Skovgaard Larsen, Århus oplyser imidlertid, at der hverken bliver afholdt generalforsamling eller indleveret regnskab.

”Selskabet har negativ egenkapital og er insolvent. Soliditetsgraden er på ca. 5 %, og sådan var det allerede ved aflevering af det forrige regnskab. Så de, der har drevet virksomheden, har balanceret på en knivsæg,” siger Niels Skovgaard Larsen til Lastbil Magasinet.

Godt koncept

Han tilføjer, at det ikke er realistisk at drive firmaet videre i det nuværende regi. Bobestyreren forventer, at aktiver og aktiviteter afhændes til en køber, der kan drive firmaet videre.

”De mennesker, jeg har talt med i branchen, siger samstemmende, at DLU’s koncept og idé er god nok. Det er da også min opfattelse, at den køber, der forhandles med, vil drive forretningen videre med det nuværende personale,” siger Skovgaard Larsen, som ikke kan oplyse, hvem der forhandles med.

”Men vi er klar til de afsluttende forhandlinger,” tilføjer han.

Der er møde i skifteretten den 12. marts, og bobestyreren håber da at kunne præsentere et udspil for kreditorerne. Forinden skal DLU’s 250 egne køretøjer vurderes.

DLU kom ud af forrige regnskabsår med et resultat på 556.860 kr. ud af en nettoomsætning på knap 186 mio. kr. Men regnskabet viser en kraftig underbalance, idet den kortfristede gæld er på 191 millioner, mens der kun er omsætningsaktiver for 23 millioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078