Hattesen bisættes på lørdag
Den 43-årige danske eksportchauffør Ib Hattesen Petersen, der blev myrdet i Polen, bliver bisat i Skælskør Kirke lørdag den 3. marts klokken 13:00.
Mange af Ib Hattesens chaufførkolleger har på forhånd givet udtryk for ønske om at møde op til bisættelsen med lastbiler.
For at modvirke enhver form for trafikkaos i Skælskør og omegn opfordres chaufførerne til at møde op uden påhængskørekøjer af enhver art - og i øvrigt følge det lokale politis anvisninger.
Når bisættelsen er forrettet, kan lastbilerne danne optog bag rustvognen og dermed følge ud af Skælskør.
Alle personer med relation til vejtransportbranchen er velkommen til at få yderligere oplysninger om bisættelsen på mobiltelefon 40 10 17 20.