23948sdkhjf

Borgmesteren og de jyske oksekærrer

Københavnsk borgmester er utilfreds med trafikforliget.

»Jeg synes at der satses alt for lidt på udbygningen i Hovedstadsområdet. Når der laves forlig med de borgerlige, er det åbenbart altid sådan, at der skal laves store anlæg i Jylland, selv om der kun kører tre oksekærrer i døgnet.«

Denne bombastiske udtalelse kom borgmesteren i Høje-Taastrup kommune, Anders Bak i går med til Taastrup Avis. Anledningen var det nylig indgåede forlig på trafikområdet.

Den socialdemokratiske borgmester ærgrer sig ifølge avisen over, at en udvidelse af Holbæk-motorvejen fra Fløng til Roskilde, ikke kom med i trafikforliget. Anders Bak betegner strækningen som "den evige trafikprop i morgentrafikken".

Borgmesteren siger til Taastrup Avis, at han først hørte om trafikforhandlingerne to dage, før de var færdige, og at han da omgående sendte et brev til sin partifælle, trafikminister Jacob Buksti, hvor han gjorde opmærksom på Høje-Taastrups problemer.

Anders Bak er dog ikke en total sortseer. Ifølge den lokale avis glæder han sig over, at en forlængelse af S-banen fra Høje-Taastrup til Roskilde, med forventede stationer i Hedehusene og Fløng, nåede med i trafikforliget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078