23948sdkhjf

Forsvundet trailer fundet ved Rødby

Den svenske fisketrailer fra Simonsens konkursbo i Holstebro stod parkeret på en grund op mod Nakskov Landevej. Der fik en af Lastbil Magasinets læsere øje på den.

Forleden ringede en læser til Lastbil Magasinet. Han havde set efterlysningen på bladets hjemmeside, hvor kurator i boet efter Simonsen Transport A/S, advokat Kristian Dalsgaard, Holstebro, gerne ville høre nyt om blandt andet den svensk indregistrerede trailer med påskriften Tjörntrans.

Læseren fortalte, at den stod parkeret på adressen Nakskov Landevej 1a, Rødby, lige ud mod amtsvejen.

Han kunne se, at den var på svensk nummerplade, men ikke nummeret. Til gengæld var navnet Tjörntrans ikke til at overse.

Lastbil Magasinet sendte beskeden videre til Holstebro, og vi kan nu oplyse, at traileren er sikret af boet.

Vil ikke udtale sig

Svarene på, hvordan traileren har fundet vej til Rødby, hvem der har parkeret den hos beboeren på adressen Nakskov Landevej, Helge Pedersen, eller om den var på vej videre, det må stå hen i det uvisse.

”Jeg vil da ikke udtale mig om, hvem der har sat den. Jeg synes heller ikke, det er det mindste interessant efter det besvær, jeg har haft med kriminalpolitiet. Du kan jo spørge politiet, hvem der har sat den her,” siger Helge Pedersen.

Det har Lastbil Magasinet gjort, men uden resultat, idet politiet ikke udtaler sig om personsager.

Til gengæld kan vi oplyse, at kurator nu har lagt sin faste hånd på den sidste personbil hjemme hos Simonsen. Det drejer sig om en Volvo V 70 med registreringsnummeret TN 53.453. Den anden personbil – også en Volvo – blev afhentet ved hjælp af fogeden forrige fredag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063