Overskud hos Volvo
Volvo AB kom ud af år 2000 med et overskud på 4,7 milliarder svenske kroner ud af en omsætning på 130,1 mia. kr.
I fjor blev resultatet 32,2 mia. kr., men resultatet var præget af den store indtægt ved salget af personbils-divisionen til Ford.
I år har lastbildivisionen trukket en stor del af læsset, idet de tunge biler nu står for over halvdelen af koncernens omsætning. Volvos salg af lastbiler er i 2000 steget i Vesteuropa, men faldet i Nordamerika.
Offentliggørelsen af regnskabet fik i år Volvos B-aktier til at stige med 12 procent på børsen i Stockholm i forhold til dagen før. Kursen blev noteret til 190,5.