Transportcenter byggemodnes
Nu starter byggemodningen af de første 250.000 kvadratmeter jord ved Køge, hvilket markerer indledningen til etableringen af Skandinavisk Transport Center, Køge.
Byggemodningen, der repræsenterer en investering på mere end 20 mio. kr., omfatter udover diverse jordarbejder og etablering af det overordnede forsynings- og vejnet, også
opførelse af områdets lastbilsparkeringsplads med plads til mere end 60 lastbiler.
Det planlagte 1.300.000 kvm store erhvervs- og transportcenter er beliggende ved afkørsel 32 på motorvej E47 med direkte adgang til det danske motorvejsnet samt til Køge Havn.