23948sdkhjf

Ib Hattesen fundet

Liget af den danske eksportchauffør Ib Hattesen, der forsvandt i Polen den 26. september, er i dag blevet identificeret.

Lastbil Magasinet har netop fået bekræftet via Interpol, at liget af den 43-årige danske eksportchauffør Ib Hattesen, i dag er blevet identificeret.

Liget blev fundet torsdag i sidste uge på transitvejen E30 ved byen Pniewy, ca. 40 km vest for Poznan, hvor Ib Hattesens Scania trækker blev fundet få dage efter hans forsvinden den 26. september i fjor.

Liget af Ib Hattesen blev fundet omkring 70 meter fra transitvejen, hvor det var smidt mellem to jordvolde.

Ifølge Interpol har man endnu ikke fundet dødsårsagen, men man ved med sikkerhed, at Ib Hattesen ikke er blevet skudt. En retsmediciner, der har undersøgt liget, bekræfter, at det formodentlig har ligget der siden det tidspunkt, hvor Hattesen forsvandt.

Sagen har hidtil været behandlet som en forsvindingssag, men chefen for kriminalpolitiet i Poznan, Marek Bonicki oplyser til Lastbil Magasinet, at sagen, der nu behandles som en mordsag, har allerhøjeste prioritet.

Læs mere om sagen på hjemmesiden i morgen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063