23948sdkhjf

Drejergård søger biler

Tilsyneladende er det gået op for Johnny Jørgensen, Drejergård Transport, at man ikke kan drive vognmandsforretning med firmabiler. Nu annoncerer han efter trækkere til eksportkørsel.

»10 nyere trækkere købes. 4x2 skal være export opbygget. 10 køletrailere med dansk ophæng købes.«

Sådan lød den tospaltede annonce i søndags i Jyllands Posten med overskriften »Drejergård Transport.«

Løseligt anslået kan den investering løbe op i nærheden af ti millioner kroner. Et tjek af annoncens telefonnummer viser, at det tilhører Drejergård Møbler og Tæpper Uthvej 49, Horsens.

Annoncen kan betyde, at den ansvarlige leder og ejer af Drejergård Transport, Johnny Jørgensen vil til at benytte biler indregistreret til godskørsel.

Så sent som 12. januar kunne vi her på Lastbil Magasinets hjemmeside konstatere, at han drev vognmandsfirma med ti biler registreret til firmakørsel i møbelhuset og med hustruen Kirsten Jørgensens navn på registreringsattesten.

Har tilladelser

Ti tilladelser. Dem fik Johnny Jørgensen som bekendt i hænde 28. november 2000, men da havde han siden sommeren kørt uden – ganske vist med sit ID-nummer malet på bilerne – hos adskillige speditører.

Efter Drejergård Transport kom i besiddelse af sine tilladelser fortsatte den ulovlige trafik i firmabilerne.

Både formanden for Foreningen af Danske Langtursvognmænd Jens Tidemann og ordførende direktør for DTL Michael Svane har tidligere her på siden udtalt, at de forventer, at Færdselsstyrelsen henter de udstedte tilladelser hjem. Dels på baggrund af den ulovlige kørsel i ansøgningsperioden, dels fordi Johnny Jørgensen fortsatte med at benytte firmabiler til godskørsel for fremmed regning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078