Bevola køber op i Norge
Bevola Norge as, der er et datterselskab af A/S Bevola i Ringsted, har købt det ligeledes norske selskab Auto-Trailer AS.
Auto-Trailer har et stort program til vognbyggerindustrien, og med købet forventer Bevola Norge at blive en stærk totalleverandør til det norske marked.
Med overtagelsen bliver Bevola-koncernens omsætning på 200 millioner kroner, fordelt på otte lande, hvoraf man har egne selskaber eller afdelinger i fem af landene.
A/S Bevola i Ringsted blev stiftet i 1968 og er leverandør af opbygningskomponenter og tilbehør til lastbiler, anhængere og trailere.
Siden 1. november 1999 har A/S Bevola været drevet som et selvstændigt datterselskab under Grønbech & Sønner A/S.