DFDS samler sine pakkeaktiviteter
Ved DSV A/S’ køb af DFDS Dan Transport Group A/S fik selskabet to pakkesystemer – DSV Parcel og DPD – hvilket nu sammenlægges i ét system, som bliver DPD.
Henrik Holm er udnævnt til adm. direktør for pakkeselskabet. Han har tidligere haft ansvaret for DSV Parcel.
DFDS Transport har i flere år haft franchiseaftalen med DPD GmbH omfattende Sverige, Norge og Finland – og senest også de baltiske stater. Desuden ejer DFDS Transport 33,4 % af DPD Danmark.
Totalt distribuerer DPD 8,5 millioner pakker om året i Norden og er dermed den 4. største privatejede pakkedistributør.
DPD er Europas næststørste pakkedistributør med en omsætning på 8 milliarder danske kroner og 21.500 medarbejdere. Koncernen distribuerer cirka 330 millioner pakker om året og har 13.000
biler.
DPD transporterer pakker op til max. 31,5 kg. Af store danske kunder i DPD’s system kan nævnes In-Wear, Bestseller, Ecco, Philips og Hummel.