23948sdkhjf

Stadig lave dieselafgifter i Holland, Frankrig og Italien

EU nedtrapper de nationale særordninger for dieselafgifter, men de tre lande får lov til at fortsætte deres nationale støtteordninger.

De lave dieselafgifter i Holland, Frankring og Italien får lov til at fortsætte.

Det blev resultatet, da EUs økonomi- og finansministre i fredags blev enige om i princippet at nedtrappe de nationale særordninger for dieselafgifterne.

Vognmænd i de øvrige EU-lande har krævet særordningerne afskaffet, fordi de giver de tre landes vognmænd en urimelig konkurrencefordel. Men Holland, Frankrig og Italien får alligevel lov til at fortsætte med lavere dieselafgifter for deres egne vognmænd i resten af 2001.

Ministrene blev dog enige om, at særordningerne skal nedtrappes i løbet af 2002, således at de totalt afskaffes fra årsskiftet 2002/2003.

Hvor stor den nedtrapning skal være, overlades nu til forhandlinger på embedsmandsniveau sammen med en række andre

detaljer. Sagen skal op igen på økonomi- og finansministrenes møde 12. februar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063