23948sdkhjf

Blomsterbil med ekstra højde

Viking Lastbiler, Viby har i samarbejde med Boelslund Handelsfirma leveret en Volvo FH12 trækker med efterfølgende citytrailer med ekstra højde til blomstertransportør Kurt Helton Jensen, Beder ved Århus.

Citytraileren er nyudviklet med tvangsstyret aksel med monteret SOR glasfiberkasse med oliefyr og på dansk chassis og lift. SOR glasfiberkassen kommer helstøbt og samlet med varmekanaler fra SOR fabrikkerne i Spanien.

Citytraileren har ifølge leverandøren fire væsentlige fordele sammenlignet med standard citytrailere: 19 cm ekstra invendig højde i kassen, 22,5" hjul med store bremser, tvangsstyret aksel placeret 600 mm længere bagud, samt udviklet styring af akslen.

Citytraileren er monteret hos Hans Andersens Karrosserifabrik, Højbjerg, der samarbejder med Boelslund Handelsfirma omkring salg, service, reparation og montage af SOR produkter i dele af Jylland.

City tralieren er bygget med den ekstra højde indvendig, sådan som blomstertransportører gerne vil have det og med plads til 35 blomstercontainere (26 europaller). Samtidig er citytraileren udstyret med drejelig bagaksel.

»Tralieren er derfor meget manøvredygtig ved gartnere, hvor der kun er lidt plads,« oplyser vognmand Kurt Helton Jensen. »Jeg forventer at kunne transportere mere pr. gang, da trækket næsten fordobler min kapacitet ved den enkelte transport fra gartnerne til Gasa i Århus.«

Citytraileren er den femte, som Boelslund Handelfirma har

leveret siden marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11