Dieselafgift stiger mindre end ventet
Ifølge finanslovforslaget forhøjes dieselafgiften pr. 1. april 2001 med 18 øre pr. liter og ikke med 23 øre som oprindeligt planlagt.
Samtidig er forhøjelsen af afgiften udskudt fra 1. januar til 1. april. Udskydelsen og nedsættelsen betyder en samlet besparelse for vognmændene på ca. 50 millioner kr. i første kvartal 2001 og en årlig besparelse herefter på ca. 50 millioner kr., oplyser vognmændenes organisationer.
Udsættelsen og nedsættelsen er et resultat af DTL's forhandlinger med Skatteministeriet.