Skærpede krav til dokumentationen for arbejdsforholdet vognmand og chauffør imellem. Det er i al sin enkelhed det, Frankrig har indført for at komme de illegale forhold til livs. Er der ikke orden i papirerne, koster det en bøde, der kan mærkes.

Første gang dokumentationen mangler, er bøden på 10.000 franske franc. I gentagelsestilfælde fordobles bøden.

Kravene gælder alle inden- og udenlandske chauffører. De skal til enhver tid medbringe ansættelseskontrakten. Papirerne skal dokumentere vognmandens land, bopæl og navn samt den ansattes navn. Skifter godset undervejs transportør med en ny mand bag rattet, skal det også fremgå af informationerne.

Nyansatte og vikarer

Hvis chaufførens ansættelsesforhold er så nyt, at kontrakten ikke er udarbejdet, skal han medbringe en foreløbig ansættelseskontrakt eller lønseddel som dokumentation.

Benytter en vognmand sig af vikarer, skal det også dokumenteres, at tingene går rigtigt til. Det er ikke tilstrækkeligt, at lejekontrakten fra vognmanden er til stede i bilen. Frankrig kræver, at vikaren kan dokumentere ansættelsesforholdet hos selve vikarbureauet.

Er det vognmanden selv, der sidder i lastbilen, er det tilstrækkeligt, at han medbringer fællesskabstilladelsen.

Tager det op ved EU-høring

»Frankrig har sagt, at nu strammer vi grebet, og hvis de andre lande ikke vil være med, så går vi enegang, for nu skal der ske noget. Men jeg vil sørge for, at forslaget kommer med ved EU-høringen i januar næste år, hvor vi skal debattere de konkurrenceforvridende forhold i transportbranchen inden for EU´s grænser,« siger medlem af EU-Parlamentets transportudvalg, Freddy Blak (S).

Politikeren mener, at de franske regler er relevante i alle EU-lande, fordi Danmark ikke står alene med problemet med udflagede vognmænd, der ikke betaler den overenskomstmæssige løn i det nye land, og brugen af østeuropæere, som kører til dumpingpriser, samt kørsel med ulovlige chaufførvikarer bag rattet.

Ikke enighed

De franske regler var oppe at vende på EU-plan, men da var der ikke stemning for, at det skulle være fælles krav i alle medlemslandene.

Det beklager Freddy Blak: »Loven er så ny endnu. Men det er et rigtigt godt forslag, så vi kører bare videre med tingene, og jeg håber, at flere EU-lande efterhånden kan se det fornuftige i reglerne og selv indfører dem nationalt, hvis der ikke kan blive enighed,« siger han.

Fagforening bakker op

»Skidegodt initiativ.« Sådan kalder formanden for Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, Johnny Schytt-Nielsen, de ney franske regler.

»Jeg blev så glad, da jeg fik det at vide. Det er bare synd, at Frankrig gik enegang. Jeg synes, det er et kanontilbud til at få ryddet op i branchen, og det er en skidegod måde at afsløre ulovligheder på - ikke bare nationalt inden for landenes egne grænser, men det er også en god måde at blokere for brugen af ulovlige østeuropæere,« mener formanden.

Skjult dagsorden

Han tør kun gætte på grunden til, at de andre EU-lande ikke gik med. Ifølge hans mening kan det være fordi, der er lande, som spekulerer i så lavt et omkostningsniveau som muligt, eller at der er en stiltiende aftale om, at man inden for det enkelte lands grænser tillader østeuropæere at arbejde ud fra devisen, at de østeuropæiske ansøgere til EU-medlemskab skal hjælpes i gang.

»Der kan godt være en skjult dagsorden visse steder, som siger, at vi lader bare stå til,« mener Johnny Schytt-Nielsen.

Alvorligt problem

»Jeg garanterer for, at de problemer, der er set på byggepladser og i jordbærmarker med underbetalte østeuropæere, er vand ved siden af det, som foregår i transportbranchen. Hver gang jeg siger det, svarer branchens folk ganske vist, »ja du snakker bare, men hvad med dokumentationen.« Men når den så er der som i Andreas Andresens tilfælde, tager man ikke til genmæle. Og hvis det var det eneste tilfælde, så vil jeg da rose politiet, for så har de jo en opklaringsprocent på hundrede. Og det er flot,« synes Johnny Schytt-Nielsen.