23948sdkhjf

Dæk-Ringen får eneret

Dæk-Ringens slidbanefabrik i Hobro har indgået en samarbejdsaftale med Goodyear om at regummiere dæk til lastvogns- og busmarkedet i Danmark. Dæk-Ringen får bl.a. eneret på Goodyear UniCircle slidbanesystem til det tunge marked i Danmark.

Goodyears UniCircle er helt runde baner uden samlinger. Rundt regummieringsmateriale betyder, ifølge fabrikken, en væsentlig rationalisering i arbejdsprocessen og dermed besparelser.

Ifølge fabrikkens egne oplysninger viser tests, at UniCircle systemet uden samlinger giver et slidstærkt dæk med mange kilometer i. Dæk-Ringen tilbyder alle vognmænd at teste UniCircle produktet.

Ole Larsen, direktør for Dæk-Ringens slidbanefabrik, er glad for den nye eksklusivaftale.

»Det giver os en bredde i udvalget. Udover Goodyears produkter, der er absolut premium kvalitet, har vi vores eget økonomi-slidbanedæk, Topmiler. Med samarbejdet kan vi levere et konkurrencedygtigt kvalitetsprodukt gennem vores 36 centre landet over. Vi kan tillige levere til andre kundegrupper inden for transportsektoren gennem Goodyears eget distributionsnet,« siger Ole Larsen.

»Vi er også åbne for aftaler med andre dækcentre om salg af Goodyears regummierede produkter. Fabrikken har kapacitet til at øge produktionen, og vi kan levere til en fornuftig pris, så alle kan få en god forretning ud af det,« tilføjer Ole Larsen.

Fabrikken oplyser, at garantien på Goodyears dæk udvides til også at gælde efter 1. gangs regummiering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062