Demonstrationer i Tyskland
I den tyske delstat Sachsen har Landsforbundet for det Sachsiske Transporterhverv (LSV) opfordret deres medlemmer til fremover at demonstrere hver mandag. Om truslerne om demonstrationer rent faktisk bliver til noget, er endnu uvist, oplyser ITD.
Demonstrationerne vil, hvis de føres ud i livet, bestå af "kør-langsomt-aktioner" mandage i tidsrummet mellem kl 15.00 og 18.00.
Baggrunden for protesterne er, at erhvervet er utilfreds med regeringens manglende handlekraft i forbindelse med oliekrisen og med regeringens energispareplan, der som et delelement anbefaler, at lastbiler nedsætter hastigheden.