Årsagen til justitsministerens udspil er et tre år gammelt notat fra en arbejdsgruppe med deltagelse fra færdselspolitiet, Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen og Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.

Arbejdsgruppen konkluderer, at politiet ofte noterer en hastighed som lovlig, selv om der er kørt for stærkt, når en lastbil uden skyld er involveret i en ulykke. Notatet indeholder dog ingen dokumentation for, at politiet skulle holde hånden over lastbilerne.

Chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Mogens Wilbert, har tidligere udtalt, at politiet har en bagatelgrænse for hvor små hastighedsoverskridelser, der noteres. Han mener

ikke, at arbejdsgruppen har taget hensyn til den præcise hastighed, der er i forbindelse med en ulykke.

Sagen om lastbilernes hastighed i forbindelse med ulykker har tilsyneladende i de seneste par uger været på vandring mellem Trafikministeriet og Justitsministeriet og er nu endt på justitsministerens bord.

Ordførende direktør Michael Svane fra DTL udtaler i forbindelse med justitsministerens initiativ:

»Det er bemærkelsesværdigt, at løsrevne bemærkninger fra en tre år gammel rapport gentagne gange dukker op i pressen. I DTL finder vi det utilstedeligt at drive klapjagt på chauffører og vognmænd, som uden skyld er blevet indblandet i en ulykke. Det bliver ikke bedre af, at klapjagten indledes på et meget tyndt grundlag. Politiet har en bagatelgrænse for hvor små fartoverskridelser, der noteres. Dertil kommer, at måling af hastighed kun er præcis, når der anvendes politilaser. Data fra kontrolapparater er behæftet med en vis usikkerhed. Det er flere gange slået fast af danske domstole. Forhåbentlig bliver problemet mindsket, når lastbilerne fra 1. april 2000 som forsøg må køre 80 km/t på motorveje. Forsøget skulle være startet fra årsskiftet, men er udskudt på grund af praktiske problemer med at etablere

målestationer.«