23948sdkhjf

Maner chaufførrygte i jorden

Alle involverede instanser afviser rygtet om, at eksportchauffør Ib Hattesen er fundet død i Polen.

Lastbil Magasinet fik i løbet af onsdagen flere henvendelser fra chauffører i sagen om den forsvundne eksportchauffør Ib Hattesen. Ifølge henvendelserne går snakken, at chaufføren fra Ringsted er fundet død mandag i et skovområde i Polen ikke langt fra, hvor hans trækker blev fundet i Poznan.

Heldigvis viser det sig, at der ikke er hold i snakken. Lastbil Magasinet har i dag været i kontakt med chaufførens arbejdsgiver, Jan Funder Transport & Spedition A/S, Hvidovre, Rødovre Politi, der varetager de danske interesser i opklaringen, konsul Lizeta Kühlmann, Warszwa, og Assurandørernes Fællesråd, som konsulen i Polen henviste til. Endelig har vi haft forbindelse med afdelingschef Allan Sørensen, Udenrigsministeriets konsularkontor, der behandler sager om danskere, som er forsvundet i udlandet.

Intet om snakken

Samtlige instanser, som vi har været i kontakt med, kan berolige med, at Ib Hattesen ikke er fundet død.

»Vi har ingenting hørt. Jeg har adviseret samtlige fire konsulatkontorer i Polen om, at de straks skal melde tilbage, hvis Ib Hattesens pas, som forsvandt samtidig med ham, skulle dukke op. Og jeg har lovet at ringe hjem, hvis jeg hører nyt, men det har jeg stadig ikke,« forklarer konsul Lizeta Kühlmann.

Samme melding lyder fra de andre forespurgte. Ingen har hverken set - eller hørt noget, siden Lastbil Magasinet beskrev mysteriet om Ib Hattesens forsvinden på hjemmesiden fredag den 20. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078