23948sdkhjf

Hvad er der lavet ved ulykkes-traileren?

Det er ikke muligt at få oplyst, hvilke reparationer, der er lavet på den forulykkede trailer fra engelske ECO Trans, efter den blev fjernet fra synshallen i Vejle.

Kan uheldet ske igen, og hvad var årsagen til, at to forskellige ECO Trans trailere inden for samme uge blokerede på bremserne?

Disse spørgsmål må det være relevant at få svar på for andre danske vognmænd, som i god tro spænder for de engelske trailere.

Det er bare ikke så nemt, for der er tilsyneladende ingen, hverken i England eller Danmark - som har lyst til at fortælle, hvilke reparationer, der blev lavet på trailerne, inden de igen kom på vejene.

Ingen af de berørte parter føler nemlig trang til at svare på, hvem der reparerede den engelske ECO Trans trailer, som var impliceret i det seneste uheld, eller hvor den blev repareret.

Som omtalt de seneste dage her på siden blokerede traileren i begyndelsen af september totalt på alle hjul under en opbremsning ved nedkørslen fra DTC mod Vejle. En lille uge tidligere blokerede en anden ECO trailer ved Rødding også under opbremsning. Da skete der kun ringe materiel skade på trækkeren.

Tavs samarbejdspartner

Heller ikke hos ECO´s danske samarbejdspartner IAT, som stod for afhentningen af den seneste forulykkede trailer hos Statens Bilinspektion, har man noget svar – eller rettere sagt, der var ingen hos IAT, som torsdag ville fortælle, hvad der blev lavet ved traileren, inden den igen fik grønt lys til at køre.

Ved ulykken skete der en del materiel skade på en varevogn, da den blev ramt af trækkeren. Traileren blev efter uheldet kørt til synshallen i Vejle.

Her udstedte bilsagkyndig Jørgen Christensen på stedet køreforbud til traileren, efter at han havde konstateret, at der var noget galt med bremsereguleringen. Han husker ikke nøjagtig, hvem der afhentede traileren efter undersøgelsen, men ifølge Lastbil Magasinets oplysninger var det IAT.

Er igen ude at køre

»Traileren har været i Danmark to gange, siden uheldet.« Sådan forklarede den daglige leder Carsten Christiansen hos ECO, England. Han står for trafikken til Danmark og Norge.

Han oplyste desuden, at ECO aldrig har fået nogen melding fra IAT om, hvilke reparationer, der blev lavet på traileren, inden den blev sendt retur til England første gang efter den var i drift igen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047