23948sdkhjf

To nye kraner fra HMF

HMF har netop præsenteret to nye kraner i mellemklassen.

Serie 760 er en ny 7 tm kran, hvis modulopbyggede udliggersystem ifølge HMF adskiller sig fra andre systemer. Det skal forstås på den måde, at kranen , hvis der er behov for øget rækkevidde og større løftekapacitet, kan udbygges til K4 ved hjælp af udbygningssæt.

»Ombygningen kan ske uden at kassere eller ændre de oprindelige komponenter, « forklarer ingeniør Preben Larsen fra HMF.

En 760-K4 rækker med sine fire hydrauliske udskud ud på 10,2 meter, hvor den klarer et løft på 580 kg. Med manuelle forlængerarme kan kranen nå ud på 11,9 meter, hvor kranføreren kan håndtere en byrde på 500 kg.

HMF 760 er udstyret med et helt nyt system, der gør det muligt at variere højden på støttebenene blot ved at vende støttebensbommen.

HMF Serie 910

HMF Serie 910 er navnet på en ny mellemklassekran. Den udmærker sig ifølge producenten ved sin hurtighed og store kapacitet i forhold til størrelsen.

HMF Serie 910 kranerne, der har regenerering af olien på udliggersystemet, leveres med op til fire hydrauliske udskud. I K4-versionen har HMF Serie 910 en hydraulisk rækkevidde på 11 meter, hvor den løfter 640 kg.

I K1 versionen har den en løftekapacitet på 1.620 kg med et vandret udskud på 5,4 meter. Også Serie 910 er udstyret med HMF's nyudviklede støttebenssystem.

HMF Serie 910 kan udbygges med forskelligt udstyr, f.eks. hævet styring, nakkemontering og fjernstyring. Derudover kan kranserien udstyres med højdeindikator, projektør, højtryksfilter, manuelle forlængerarme, spil, EU-godkendt mandskabskurv mv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125